Kommende PL-stjerne roser Bo Henriksen: Havde god tid under Bo
I sidste sæson skiftede Mainz træner tre gange, inden Bo Henriksen tog over og stabiliserede klubben.
En af de spillere, Henriksen og Mainz kommer til at savne mest i næste sæson, er Brajan Gruda, der netop er skiftet til Brighton for 225 millioner kroner, der er gået lidt under radaren og har købt godt ind denne sommer.
Ind er blandt andet kommet den tidligere OB'er og Feyenoord-profil Yankuba Minteh, Feyenoord-nøglespilleren og lederskikkelsen Mats Wieffer, IFK Göteborgs eftertragtede teenagejuvel Malick Junior Yalcouyé og nyankomne Gruda.
På trænerfronten har man også hapset et stort managertalent i form af den 31-årige tysker Fabian Hürzeler, der kom til fra Sankt Pauli.
Gruda fortæller om sidste sæsons mange trænerskifter, at Bo Henriksen kom ind og skabte ro i Mainz.
Han siger til Brightons hjemmeside om sidste sæsons mange trænerskifter og Henriksens tid som træner for klubben, mens wonderkiddet var i Mainz:
- Det var en hård sæson, fordi vi ikke lagde godt ud. Vi skiftede træner tre gange, men da boss Henriksen kom, spillede jeg meget, og det var rigtig godt for mig. Vi startede med at vinde, og jeg begyndte at score, så det var en god tid.
Gruda siger om sig selv, at han er lidt af en dribler, der elsker én mod én-dueller, hvilket hans stats fra sidste år også viser: 69 gange lykkedes det stortalentet at sætte en Bundesliga-modspiller af i 28 BL-kampe.
- Jeg kan ikke lide at tabe. Jeg kan lide at drible og lave mål og assists.
Om manager-talentet Hürzeler og hans kendskab til Gruda siger det tyske stjernefrø:
- Han har kendt mig længe, og han kan lide den måde, jeg spiller på. Han sagde kun gode ting om mig. Jeg har venner i Mainz, der spillede på lån i 2. Bundesliga, og de sagde, at det var svært at spille mod Sankt Pauli, fordi de har bolden meget, de spiller bolden rundt, man ser ikke bolden, og man skal løbe for meget. Jeg tror, det er en god manager.
Gruda ser sig selv som en dynamisk fodboldspiller, der både kan spille højre wing og trække ind i banen med sit venstreben og 10'er og 8'er.
- Jeg er ligeglad med, om jeg spiller som højre wing, 10’er eller 8'er, jeg vil bare spille.
Om Brighton og ambitionerne for næste år siger driblekongen:
- Det er en god klub. Det er et meget ungt hold, så det bliver sjovt. Jeg håber, vi kommer til at spille internationalt næste år, og jeg tror, vi kan gøre det. Jeg håber, jeg kommer til at score mange mål og lave mange assists.
Gruda lavede sidste år 4 mål og 3 assists i 28 Bundesliga-kampe.
Tyskeren har skrevet under på en fireårig kontrakt med Brighton.