Sami Khedira har fået en konkret rolle i José Mourinhos nye trænerstab i Real Madrid. Her hjælper den tidligere tyske midtbanespiller med arbejdet på dødbolde.
Allerede i sæsonpremieren mod Espanyol kunne resultatet af arbejdet ses på banen. Real Madrid skabte nemlig to store chancer efter næsten identiske dødboldsituationer.
Begge gange var Arda Güler manden, der slog bolden ind, mens Jude Bellingham kom først på den i feltet. Første gang resulterede det i en scoring, mens den anden afslutning blev reddet af Espanyols målmand og efterfølgende ramte overliggeren.
Ifølge AS er dødboldene en vigtig del af Mourinhos plan i den første del af sæsonen. Portugiseren bruger situationerne til at skabe målchancer, mens holdet samtidig arbejder på at få hans samlede spillestil på plads.
Arbejdet med dødboldene bliver designet og koordineret af Pedro Machado, mens Khedira hjælper til i processen.
Mourinho kvitterede også med en kærlig klap på skulderen til Machado efter Bellinghams scoring.
Samtidig har Mourinho placeret Bellingham højere på banen, hvor englænderens evne til at komme tæt på mål kan udnyttes bedre.
“Han er meget stærk og er en spiller med mål i sig. For mig mister vi hans nærhed til målet, hvis han spiller 6’er eller 8’er.”
Dermed ser Bellingham ud til at få en mere offensiv rolle i Mourinhos 4-2-3-1. Samtidig kan dødbolde blive et vigtigt våben for Real Madrid i sæsonens første kampe.
Mourinho afslører sit store Messi-mareridt
Khedira kender Mourinhos ekstreme detaljefokus bedre end de fleste. Tyskeren har tidligere afsløret, hvor langt portugiseren gik i forberedelserne til én bestemt modstander – og hvor meget én spiller kunne fylde på taktikmøderne.
Mourinho kommer med opsigtsvækkende indrømmelse om Real Madrid-beslutning
Khediras nye rolle er en del af en trænerstab, Mourinho hurtigt satte sit eget præg på efter comebacket. Portugiseren har siden indrømmet, at én af de første store ændringer måske blev håndteret anderledes, end han helst havde ønsket.
Mourinho ser ud til at have låst sin offensiv – Mbappé får nøglerollen
Dødboldene er kun én del af Mourinhos nye offensive plan. Efter preseason begyndte en klar struktur at tegne sig, og især placeringen af Mbappé og Bellingham afslører, hvordan portugiseren vil bygge sit hold.






























