Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Kent N: Altid svært i Haderslev

AaB’s nye cheftræner skal lørdag ud på første mission, når holdet gæster SønderjyskE. Kent Nielsen kan glæde sig over to nye i truppen, der stadig mangler en håndfuld vigtige spillere.

De spillemæssige skandaler har været til stede gang på gang, når AaB i efteråret har spillet Superliga-fodbold. Nu har holdet fra Nordjylland fået ny cheftræner, og så skulle tingene gerne vende til AaB’s fordel. Kent Nielsen er klar over den store udfordring, der i form af SønderjyskE venter ham og holdet i weekenden, men samtidig glæder han sig til at komme i kamp.

– Det er fint at træne, men det er klart, at jeg ser frem til at komme i kamp, selvom Haderslev er et svært sted at spille. Man kan kun have respekt for SønderjyskE, der gang på gang overrasker fodboldeksperterne. Vi skal gerne have point, og det kræver, at vi matcher SønderjyskE’s fysik og aggressivitet. Ligeledes skal vi sørge for at få afsluttet vores angreb i en givetvis intens fodboldkamp, fortæller den 48-årige træner til klubbens hjemmeside.

AaB må til weekendens opgør se bort fra hele fem spillere, idet Kasper Bøgelund, Chris Rolfe, Daniel Fredheim Holm, Marcus Tracy og Jakob Ahlmann stadig er ude med skader. Trænerteamet kan dog glæde sig over igen at have Jeppe Curth og Dennis Marshall til rådighed.

AaB’s trup til kampen mod SønderjyskE:

Karim Zaza
Kjetil Wæhler
Lasse Nielsen
Kenneth Emil Petersen
Louay Chanko
Rasmus Würtz
Dickson Nwakaeme
Jeppe Curth
Jones Kusi-Asare
Dennis Marshall
Henrik Dalsgaard
Nicolai Larsen
Jens-Kristian Sørensen
Patrick Kristensen
Nicklas Helenius
Mathias Wichmann
Ronnie Schwartz
Daniel Christensen.

Kampen fløjtes i gang kl. 17.00 og kan følges på TV2 Sport.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder