Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Kæmpe transferkrig til sommer: Liverpool, Arsenal og Chelsea jagter kriger

Liverpool, Arsenal og Chelsea jagter Fulhams Palhinha, skriver Football Insider.

I sommer var Bayern München tæt på at lande den erobringsstærke portugiser, Fulhams 28-årige midtbaneprofil João Palhinha. 

Football Insider skriver, at der til sommer vil være kapløb om portugiserens underskrift fra tre store PL-klubber: Liverpool, Arsenal og Chelsea. 

Palhinha kom til Fulham i sommeren 2022, efter han afviste andre engelske klubber som Wolverhampton. 

De tre PL-topklubber skulle overveje at byde på Palhinha til sommer. 

Chelsea og Liverpool vil have mere fysik på midtbanen og har fundet den rette mand til at brage igennem defensivt såvel som offensivt i den 28-årige portugiser. 

Arsenal ser ud til at miste Jorginho og Elneny til sommer, og derfor er klubben ude efter en af følgende spillere: Palhinha, Aston Villa-midtbaneslideren Douglas Luiz og Sociedad-balancespilleren Martin Zubimendi. 

Palhinhas kontrakt med Fulham udløber i sommeren 2028, og klubbens vicepræsident Tony Khan har tidligere på året udtalt, at man kun vil lytte til ordentlige bud på portugiseren, hvis interesserede klubber vil have midtbanekrigerens signatur. 

Der har tidligere været forlydender om, at Fulham forlanger 525 millioner kroner for portugiseren. 

Palhinha har været en af Fulhams bedste spillere i denne sæson ifølge Sofascore - midtbaneslideren er næstbedst kun overgået af Willian.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER