Jürgen Klopp afviser landsholdstjans
At kunne hyre Jürgen Klopp ville være en stor bedrift, men for USA var det nok for stor en mundfuld at gå efter. Nye rapporter melder således, at Jürgen Klopp lynhurtigt har afvist en henvendelse fra USA.
USA har været med ved Copa America 2024, men formåede ikke at gå videre fra gruppe C med Uruguay, Panama og Bolivia. En tredjeplads, to nederlag og én sejr blev det til og dermed gik Uruguay og Panama videre.
Siden er træner Gregg Berhalter blevet fyret og derfor leder USA efter en ny landstræner. Her tog USA's fodboldforbund fat i Jürgen Klopp for at høre om det kunne være noget for ham, men ifølge The Athletic var der ikke noget positivt svar fra Klopp. Han vil have en pause fra fodbolden efter at han stoppede i Liverpool.
Klopp er det største navn på USA's liste over trænere, som de gerne ser styre landsholdet fremover, men han er ikke den eneste. Spørgsmålet er hvem de får fingrene i og hvem der kommer til at sætte taktikken når USA spiller mod Canada den 7. september og tre dage senere mod New Zealand.