Atlético Madrid betragter sagen som lukket. Det gør Julián Álvarez tilsyneladende ikke. Ifølge AS ønsker den argentinske angriber fortsat at forlade klubben og håber stadig på et skifte til FC Barcelona inden transfervinduets lukning.
Álvarez skulle samtidig være både skuffet og frustreret over håndteringen fra Atlético-direktør Miguel Ángel Gil Marín og cheftræner Diego Simeone.
Ifølge personer tæt på spilleren fortalte han allerede i marts klubben, at han ønskede at rejse. Gil Marín skulle herefter have bedt ham finde et bud på 150 millioner euro, som Atlético ville acceptere.
Det bud kom angiveligt i juni.
Real Madrid tilbød ifølge flere spanske medier 150 millioner euro, og AS skriver nu, at Álvarez også havde givet grønt lys til et skifte til kongeklubben.
Atlético afviste alligevel tilbuddet.
Siden er situationen blevet stadig mere anspændt. Gil Marín skulle de seneste dage have afvist at mødes med både Álvarez og hans agent, Fernando Hidalgo, og gjort det klart, at et salg ikke kommer på tale.
Hidalgo svarede senere offentligt igen efter kritik fra Atlético-chefen.
Forholdet til Simeone beskrives også som køligere end tidligere, selv om Álvarez fortsat træner normalt og ikke ønsker at fremtvinge et skifte med ekstreme midler.
Ifølge El País, har Barcelona sat en frist på omkring 72 timer for et sidste forsøg på at få Atlético til at ændre kurs. Hvis det mislykkes, arbejder Deco allerede med alternativer.
Arsenal lurer også i baggrunden. Álvarez har hidtil foretrukket at blive i Spanien, men et comeback til Premier League skulle ikke længere være helt udelukket.
Hans førstevalg er dog fortsat Barcelona.
Læs mere lige her:
Julian Alvarez får to klare beskeder om Barcelona
Álvarez havde allerede konfronteret både Diego Simeone og Atlético-ledelsen om sin fremtid. De to svar, han fik, viste præcis hvor hårdt klubben forsøgte at lukke døren til hans foretrukne skifte.
Julian Alvarez-handlen sidder fast for Barcelona
Barcelona har længe ventet på, at Álvarez selv skulle bryde dødvandet med Atlético-toppen. Særligt én magtfuld person blev udpeget som manden, der i sidste ende kunne afgøre hele operationen.
Barcelona vil kun købe Julian Alvarez på én betingelse
Barça har hele tiden haft en klar grænse for, hvornår klubben vil gå all-in på argentineren. Nøglen ligger hos Álvarez selv – og den nye konflikt kan være præcis det, catalanerne har ventet på.






























