Julian Alvarez har gjort sit ønske om at forlade Atletico Madrid klart, men den argentinske angriber har nu fået to meget tydelige svar fra klubben. Det skriver Cadena SER.
Det første svar kom fra Diego Simeone. Alvarez forklarede sin træner, at han fortsat gerne vil væk denne sommer, hvis muligheden opstår. Simeone gjorde dog klart, at han regner med argentineren i den kommende sæson. Samtidig understregede Atletico-træneren, at spørgsmålet om et salg ikke er hans beslutning.
“Det der er i mine og trænerstabens hænder, vil vi hjælpe dig med, i alt der handler om det sportslige,” lød budskabet fra Simeone ifølge Cadena SER.
Det andet klare svar havde Alvarez allerede fået fra Atletico-ledelsen.
Dagen før samtalen med Simeone havde han talt med sportsdirektør Mateu Alemany. Her fik Alvarez ifølge Cadena SER besked om, at døren til et skifte til Barcelona er lukket, og at Atletico ikke ønsker at sende ham til den catalanske storklub.
Dermed står situationen meget klart for Alvarez. Simeone planlægger den kommende sæson med ham på holdet, mens Atletico-ledelsen ikke vil acceptere hans ønskede skifte til Barcelona.






























