Jesper Lindstrøm kan være på vej tilbage til Bundesligaen.
Ifølge den tyske journalist Florian Plettenberg arbejder Schalke på en aftale om at hente den danske landsholdsspiller fra Napoli. Samtidig skulle Lindstrøm selv være positiv over for et skifte og åben for at fortsætte karrieren i den traditionsrige tyske klub.
Den 26-årige kantspiller har haft svært ved at finde fodfæste, siden han forlod Eintracht Frankfurt. Opholdene i Napoli, Everton og senest Wolfsburg har ikke udviklet sig som håbet, og siden januar 2023 har Lindstrøm blot leveret én assist.
Netop derfor håber Schalke, at et gensyn med Bundesligaen kan hjælpe danskeren tilbage på det niveau, der gjorde ham til en af ligaens mest spændende offensive profiler under tiden i Frankfurt.
Et kuriosum er, at Lindstrøms seneste mål faldt mod netop Schalke den 21. januar 2023, da han stadig tørnede ud for Eintracht Frankfurt.
Der er endnu ikke indgået en aftale mellem klubberne, men ifølge Plettenberg arbejder Schalke på at få handlen i hus.





























