Italiensk storklub jagter to engelske stjerner: De kan ødelægge det for hinanden
Den italienske storklub AC Milan har i noget tid været meldt interesseret i Manchester Uniteds Marcus Rashford, der ligner en færdig mand på Old Trafford, og skal videre her i januar.
I weekenden kom det så også frem, at de jagter Manchester Citys rutinerede back Kyle Walker, efter Pep Guardiola bekræftede, at han har bedt om at få lov til at skifte til udlandet.
Det er derfor to meget store engelske navne, der er på blokken hos AC Milan, men samtidig er det også en lidt ærgerlig situation for den italienske storklub.
The Athletic skriver nemlig, at AC Milan kun kan hente en af de to spillere, da der kun er en enkelt plads tilbage i deres trup til en britisk spiller. Så hvis de henter Walker nu, misser de samtidig muligheden for at kunne hente Rashford.