Zlatan Ibrahimovic har dårligt været tilbage i Italien i en måned, men har allerede nu været godt og grundigt ude med riven i den italienske presse. Blandt andet udtalte Zlatan tidligere på ugen, at hans nye hold Milan er bedre end hans gamle holdkammerater i Inter.
Det har nu fået den tidligere italienske målmand, Walter Zenga, op af stolen. Han har følgende kommentar om svenskeren:
– Zlatan har spillet for Ajax, Juventus, Inter, Barcelona og nu Milan – og har altid gjort det godt. Han har altid været dybt professionel og gjorde det godt for Inter. Men Inter vandt alt efter, han var skredet, udtaler Zenga til Inter TV.
Ibrahimovic er atter tilbage i Italien efter et mislykkedes ophold i Barcelona, hvor hans forhold til træner Guardiola angiveligt var ikke-eksisterende.






























