Martin Jols unge hold, Ajax Amsterdam, tager i morgen aften imod AC Milan hjemme på Amsterdam Arena i Champions League. Første gruppekamp endte med et 0-2 nederlag til hollænderne, da de tabte i Madrid, og skal man tro Jol, så bliver kampen i morgen ikke nemmere:
– Milan har masser af kvalitet på alle områder, specielt offensivt, selvom defensiven også er stærk. Zlatan Ibrahimovic er den bedste angriber i verden og Milan er overhovedet ikke mindre offensive end Real Madrid. Vi håber på, at kunne spille kampen på vores præmisser, udtaler Jol til Tottumercatoweb.it.
Jol lover dog samtidig, at hans hold vil angribe på vanlig vis:
– Når de har spillere som Ronaldinho, Zlatan og Robinho, , så må man se på det defensive aspekt. Men oppe foran, hvor vi altid spiller med mindst fem offensive spillere, vil vi helt sikkert også forsøge at spille, som vi plejer på hjemmebane, slutter Jol.






























