Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Hvad foregår der, United? Spillerne ville belønnes med fridag efter nederlag

Manchester United-spillerne var ikke tilfredse efter kampen mod Fulham lørdag og bad ifølge The Guardian om at få en fridag søndag.

Det er kutyme, at Manchester United-spillerne har en omgang let træning på træningsanlægget i Carrington dagen efter en kamp. 

Det var ikke lige dét, United-spillerne ville efter kampen mod Fulham lørdag.

Efter kampen mellem Manchester United og Fulham lørdag var der en håndfuld United-spillere, der bad om at få fri søndag, skriver The Guardian. 

Spillerne skulle have klaget til ten Hags trænerstab og bedt om at få fri søndag, selvom der normalt er let træning og videoanalyse på Carrington dagen efter en kamp. 

Spillernes anmodning overraskede trænerstaben, da spillerne ikke ligefrem leverede varen mod Fulham, og fordi det er normalt, at der trænes dagen efter en kamp, medmindre man bliver belønnet med en fridag af ten Hag og hans stab. 

Trænerstaben afviste spillerne, der bad om at få fri og sagde, at de har forpligtelser, når de spiller for United. 

ten Hag skulle angiveligt ikke have været i nærheden, da United-spillerne bad om at få fri søndag. 

Der er rigeligt med drama i United for tiden. 

Tidligere i dag var der forlydender om, at Marcus Rashford og ten Hag ikke længere er på talefod, og at ten Hag skal føre United i top fire og vinde FA Cuppen, hvis han vil føle sig sikker til sommer.

Manchester United skal i aften op mod Nottingham Forest på City Ground i FA Cuppens ottendedelsfinale.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER