Han vil væk fra Manchester United - Men har afvist skifte
Det ligner et skifte væk fra Manchester United, men han er lidt kræsen i sit valg af klub.
Den brasilianske kantspiller Antony har ikke for alvor været den store succes, siden Manchester United købte ham i Ajax for et meget stort beløb.
Han har ikke formået at bide sig fast på holdet, og han har heller ikke gjort den store forskel, når han har fået chancen i den engelske storklub.
Nu ligner han derfor en mand, der skal finde et andet sted at spille end Manchester United, og de skulle også være villige til at lade ham skifte.
Daily Mirror skriver, at det har været en mulighed for Antony at skifte til Olympiakos, men brasilianeren har selv takket nej til at skifte til dem.
Selvom han ikke vil skifte til den græske storklub, så skriver mediet, at Antony også selv er indstillet på, at han skal væk fra Manchester United.