Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Guardiola: Messi er til salg

Barcelona afviser ikke at sælge den argentinske troldmand, Lionel Messi. Men en eventuel køber skal i den grad have den store pung op af lommen.

Manchester City har i flere omgange ville have verdens bedste fodboldspiller, Lionel Messi, i stjernefolden. Inter Milans præsident Massimo Moratti lovede klubbens fans i sommers, at man ville hente Lionel Messi.

Nu har Barcelona sat en pris på den lille magikers fødder, og man kan vist nøgternt konstatere, at Messis salgspris ville få flere klubber til at gå konkurs. Under gårsdagens pressemøde forud for kampen mod Zaragoza, blev Barcelonas træner, Josep Guardiola, spurgt om det var muligt, at Messi kunne sælges. Til det svarede han:

– Om det er muligt, at Messi vil forlade os? Kun hvis du betaler to milliarder kroner, smilede Guardiola, og fortsatte.

– Men spørg dig selv, vil han virkelig gerne forlade Barcelona?

Lionel Messi scorede to gange mod FC København i onsdagens Champions League-kamp, og der hersker vist ingen tvivl om hvor meget Guardiola sætter pris på sin argentinske troldmand.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder