Live – Mest populære fodboldnyheder

Redaktionen

Guardiola om Messi: Den bedste!

Trods et brændt straffespark i gårsdagens Champions League-kamp, så hyldede Pep Guardiola efter kampen sin argentinske boldekvilibrist til skyerne.

FC Barcelona vandt i går sikkert over Panathinaikos, i en kamp, hvor Lionel Messi brændte et straffespark. Trods dét, så spillede den lille argentiner en fantastisk kamp.

Det græske mesterhold chokstartede ellers, da de – på deres eneste chance i kampen – bragte sig foran med 1-0.

Det grønblusede hold endte dog med at lukke fem mål ind, hvoraf Messi stod for de to.

Den argentinske stjerne brændte i anden halvleg et straffespark, men det slår ifølge holdets træner, Pep Guardiola, aldrig den lille mand ud.

– Da han brændte straffesparket, mumlede han noget for sig selv. Sandheden er, at han er meget selvkritisk. Han er den bedste spiller i verden med god afstand til resten, fortalte manageren på et pressemøde umiddelbart efter kampen.

De spanske mestre leverede verdensklasse fodbold, og FC København kommer på noget af en opgave, når de d. 20. oktober gæster den catalanske hovedstad.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder