FC Barcelona ser ud til at slå to fluer med ét smæk i transfervinduets sidste dage.
Catalanerne er i fremskredne forhandlinger med Arsenal om Gabriel Jesus, og ifølge The Athletic ventes en handel at lande på omkring 10 millioner euro. Det er markant mindre end de 18-20 millioner pund, Arsenal tidligere på sommeren angiveligt krævede for den 29-årige brasilianer.
Men den lave pris får også betydning for Dominik Livakovic.
Ifølge Mundo Deportivo betyder den begrænsede investering i Jesus, at Barcelona nu har den nødvendige økonomiske plads til at registrere den kroatiske målmand i La Liga inden transfervinduets lukning.
Livakovics registrering havde tidligere været forbundet med usikkerhed, fordi Barcelona fortsat overvejede en langt dyrere investering i Julián Álvarez.
Med Jesus som en væsentligt billigere løsning ventes problemet nu at være løst.
Den 31-årige kroat skrev tidligere på ugen under på en fireårig aftale med Barcelona, og planen er, at han skal blive i klubben frem for at blive sendt videre på leje.
Når registreringen er gennemført, ventes Livakovic samtidig at blive første reserve for Joan Garcia. Det betyder, at han ifølge de catalanske meldinger går foran 36-årige Wojciech Szczesny i målmandshierarkiet.
Hansi Flick har allerede omtalt Livakovic som en målmand, der både kan bidrage nu og på længere sigt.
Gabriel Jesus-handlen er endnu ikke officielt annonceret. The Athletic skriver dog, at klubberne er tæt på en aftale, mens Barcelona ser brasilianeren som en markedsmulighed efter afgangene af Robert Lewandowski og Ferran Torres.
Jesus scorede seks mål i 27 kampe for Arsenal i sidste sæson og har kontraktudløb næste sommer.
Barça laver markant kovending på målmandsposten
Livaković-handlen var i sig selv en ændring af Barcelonas oprindelige plan. Klubben fremrykkede købet, og allerede dengang stod det klart, at kroaten kunne rykke direkte op i målmandshierarkiet.
Barcelona skærer transferlisten ned – én position sluger nu fokus
Gabriel Jesus begyndte som den billigere løsning bag de helt store angribernavne. Netop prisen gjorde brasilianeren interessant i en sommer, hvor Barça hele tiden måtte balancere sportslige ønsker mod FFP-regnestykket.
Flick giver Raphinha helt nyt job – Barça har midlertidig nier klar
Hvis Barça ikke havde fundet den rigtige handel, havde Flick allerede en intern løsning klar. Raphinha blev testet centralt og viste hurtigt, hvorfor træneren så ham som en brugbar nødplan.






























