Den catalanske storklub FC Barcelona er fortsat aktivt på jagt efter at finde en ny kvalitetsangriber, der skal erstatte den 38-årige polske angrebsveteran Robert Lewandowski, der er rykket til USA.
Men ifølge den spanske radiostation Cadena Ser, så har klubbens tyske cheftræner Hansi Flick dog også fundet en intern løsning i truppen, som han er tilfreds med, hvis Barca ikke får en angriber.
Så skulle drømmen om at hente Atletico Madrids stjerneangriber Julian Alvarez eller andre store emner mislykkes, vil Flick ifølge mediet være fint tilfreds med at benytte Raphinha på positionen.
Den alsidige 29-årige brasilianer blev da også benyttet med succes i klubbens første La Liga-kamp imod Elche her i weekenden, hvor han kom på måltavlen hele 2 gange, og derudover lavede han én assist.
Hos Cadena Ser uddybes det, at Flick anser Raphinha som en god løsning som følge af, at han er en dygtig afslutter med begge fødder og med hovedet, og fordi han er dygtig til at styre et presspil.
Raphinha-løsningen ville også give muligheden for, at både han og supertalentet Lamina Yamal vil kunne bruges i samme kampe, hvilket ikke altid har været muligt, da de begge normalt spiller højrekant.
Flick overrasker med ny Raphinha-rolle
Raphinha blev også allerede afprøvet på positionen i FC Barcelonas testkamp imod FC Basel, og her indtog han også en assisterende rolle.
FC Barcelona har overraskende plan B til Julian Alvarez
Julian Alvarez er Barcas klare førstevalg til 9’eren, men catalanerne har også tidligere på sommeren haft kig på et overraskende alternativ i Villarreal.
Julian Alvarez får brutal velkomst – Atletico-fans sender voldsom besked
Atletico Madrid-fans har dog også rettet vrede imod Julian Alvarez, der åbenlyst har giver udtryk for at ville forlade klubben til fordel for enten FC Barcelona eller Real Madrid.






























