LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Fra talent til stjerne: Asencio sikrer sig ny guldkontrakt i Madrid

Real Madrid har sikret sig fremtiden for en af klubbens store forsvarstalenter. Ifølge den spanske sportsavis Marca har Álvaro Asencio netop sat sin underskrift på en ny kontrakt, der holder ham i klubben frem til 2029.

Den unge forsvarsspiller, der startede i klubbens talentafdeling Castilla, har taget en imponerende rejse fra ungdomsholdet til en fast plads i førsteholdstruppen under Carlo Ancelotti. Indtil nu har han spillet på en lille kontrakt fra Castilla, men hans præstationer har gjort ham fortjent til en væsentlig lønforhøjelse.

Asencio har hidtil tjent under 200.000 euro om året, men med sin nye kontrakt vil han fra næste sæson tjene 6,2 millioner euro, og hans løn vil stige gradvist til 9 millioner euro i 2029. Det bringer ham op på niveau med flere af klubbens stjerner.

Ifølge Marca blev hans store gennembrud i Champions League mod Manchester City afgørende for, at Real Madrid valgte at investere tungt i ham. Derudover har hans landsholdsudtagelse også skubbet på udviklingen.

Ud over den økonomiske gevinst fra Real Madrid har Asencio også tiltrukket sig interesse fra store brands. Skechers har gjort ham til en af deres nye frontfigurer, og han vil blandt andet optræde i reklamer sammen med Harry Kane.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder