Følelsesladet Premier League-boss takker af efter kræftdiagnose
Newcastle Uniteds administrerende direktør, Darren Eales, vil træde tilbage fra sin stilling efter at være blevet diagnosticeret med en kronisk form for blodkræft, bekræfter klubben.
Eales, 52, der tiltrådte i august 2022, vil fortsætte i rollen, indtil en efterfølger er fundet, det bekræfter klubben i en pressemeddelelse.
"At være CEO for Newcastle United er et ekstraordinært privilegium, og jeg er utroligt stolt af at være en del af klubbens spændende rejse. Men det er blevet klart for mig, at det nu er det rette tidspunkt at prioritere min helbred og familie."
Under Eales' ledelse har Newcastle nået store milepæle. Klubben nåede sin første cupfinale i 24 år med Carabao Cup-finalen i 2022-23 og kvalificerede sig sidste sæson til Champions League, efter Eddie Howes mandskab sikrede sig en imponerende fjerdeplads i Premier League.
I juli blev Paul Mitchell udnævnt til sportsdirektør som en del af klubbens fortsatte transformation, efter flere nøglefigurer som Amanda Staveley og Mehrdad Ghodoussi forlod deres poster.
Newcastles formand, Yasir Al-Rumayyan, takkede Eales for hans betydelige bidrag:
“Alle i Newcastle United er dybt berørte af denne nyhed. Vores tanker går til Darren og hans familie, og vi ønsker ham en fuldstændig bedring.”