Live – Mest populære fodboldnyheder

Morten Pedersen

Flick var rasende på De Jong – Nu kommer forklaringen på anførervalget

Der var en særlig grund til, at Hansi Flick ikke valgte Frenkie De Jong som anfører for Barcelona.

Der har været knas i forholdet mellem Hansi Flick og Frenkie de Jong. Det skriver Cadena SER, der fortæller historien bag Barcelonas nye anførerhierarki.

I denne sæson har Flick selv udpeget Raphinha og Pedri som de to øverste anførere, mens spillertruppen efterfølgende stemte Eric Garcia, Frenkie De Jong og Lamine Yamal ind som de øvrige tre. Dermed er De Jong blot fjerdevalg som anfører.

Ifølge Cadena SER-journalisten Santi Ovalle var det ikke tilfældigt, at Flick selv sørgede for at placere Raphinha og Pedri over hollænderen. Flick ønskede angiveligt ikke De Jong som førsteanfører. Baggrunden skal blandt andet findes i De Jongs skadesforløb efter sommerens VM.

Midtbanespilleren pådrog sig en skade i højre knæ under turneringen, men ifølge Cadena SER var Flick særligt utilfreds med håndteringen bagefter. Det var ikke De Jongs beslutning om ikke at lade sig operere, der irriterede træneren mest. Flick skulle derimod have været vred over, at hollænderen tog på ferie, og først vendte tilbage til Barcelona den 17. juli, efter at klubben havde bedt ham komme tilbage for at blive undersøgt.

Mundo Deportivo skrev på daværende tidspunkt ligeledes, at Barcelona først efter De Jongs hjemkomst fik det fulde billede af knæproblemet. Spilleren havde angiveligt spillet dele af VM med smerter og efter behandling.

Barça skruer op for presset på De Jong – nu nærmer den store beslutning sig
Konflikten omkring skaden er stadig langt fra løst. Barcelona presser på for en operation, mens De Jong holder fast i den behandling, han selv foretrækker.

Flick skal være skuffet over De Jong – januar kan ændre alt
Flicks utilfredshed kan få større konsekvenser end blot kaptajnrækkefølgen. Nye meldinger peger på, at De Jongs fremtid kan blive taget op igen allerede til vinter.

Holdkammeraterne giver Yamal markant ny status
De Jongs placering i hierarkiet står i kontrast til Yamals voksende status. Spillerne selv stemte teenageren direkte ind blandt de fem officielle ledere.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder