Live – Mest populære fodboldnyheder

Magnus Nyby

Holdkammeraterne giver Yamal markant ny status

Lamine Yamal er blevet valgt som Barcelonas femte kaptajn af sine egne holdkammerater.

Lamine Yamal er kun 19 år. Men den unge Barcelona-stjerne har allerede fået en position i klubben, der rækker langt ud over hans præstationer på banen.

Forud for Barcelonas udekamp mod Valencia har Hansi Flick afsløret, hvem der udgør klubbens nye kaptajnfemmer i denne sæson. Her har Yamal fået en plads blandt omklædningsrummets vigtigste stemmer.

Det fortæller Cadena SER, efter at Flick på pressemødet satte navn på de fem spillere, der skal bære kaptajnsansvaret.

“Jeg har været her i to år, og vi ved mere om holdet. Jeg har valgt to kaptajner: Raphinha og Pedri. Samtidig blev tre valgt af holdet: Eric García, Frenkie de Jong og Lamine Yamal,” siger Flick.

Dermed er rækkefølgen klar: Raphinha, Pedri, Eric García, Frenkie de Jong og Lamine Yamal.

Holdkammeraterne valgte Yamal

Flick forklarede samtidig, hvorfor han selv pegede på Raphinha og Pedri, mens resten blev valgt af spillertruppen.

“For mig, når jeg ser på holdet og de spillere, vi har, som har indflydelse på holdet, ser jeg Raphinha og Pedri.”

Om de øvrige kaptajner forklarede Flick, at han ønskede spillere, som har en fast rolle på holdet. Derfor skal de også kunne tage ansvar.

“Jeg vil ikke vælge de andre. Jeg ønskede dem, fordi de er vigtige og faste i startopstillingen. Det var en nem beslutning, fordi jeg kender holdet bedre nu,” siger han.

Flick fremhævede desuden, at Barcelona tidligere har haft kaptajner som Marc-André ter Stegen, Ronald Araújo og Frenkie de Jong. De spillede ikke nødvendigvis fast.

“Jeg er glad for holdets valg og for de fem. Vi får brug for spillere, der kan tale og tage ansvar.”

At Yamal er blandt disse fem kaptajner er dermed ikke kun Flicks beslutning. Den 19-årige superstjerne er blevet valgt direkte af sine egne holdkammerater.

Lamine Yamal skriver historie blandt sine egne kolleger
Holdkammeraternes kaptajnstemme kommer kort efter endnu en særlig anerkendelse fra spillerne omkring ham. Yamal gjorde noget ved AFE Awards, ingen LaLiga-spiller tidligere havde præsteret.

Intern utilfredshed i Barcelona – Spillerne vil have klubben til at arbejde hårdere
Yamals voksende status mærkes også i diskussionerne bag kulisserne. Flere Barça-spillere mener, at klubben bør gøre mere for profiler som ham i kampen om fodboldens største individuelle priser.

Ny melding: Flick har særlig plan med Lamine Yamal
Den nye lederrolle kommer samtidig med, at Flick vil give Yamal endnu større indflydelse sportsligt. En taktisk ændring kan flytte ham væk fra den position, hvor han slog igennem.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder