Live – Mest populære fodboldnyheder

Patrick Andersen

Fik aldrig Superliga-debut i Brøndby: Nu skifter offensivspiller til bosnisk storklub

onathan Agyekum fik aldrig sin Superliga-debut i Brøndby, men den 20-årige offensivspiller fortsætter nu karrieren hos bosniske FK Sarajevo på en treårig kontrakt.

Jonathan Agyekum nåede aldrig at få sin debut i Superligaen for Brøndby.

Nu fortsætter karrieren i stedet hos bosniske FK Sarajevo, der har hentet den 20-årige offensivspiller på en kontrakt frem til sommeren 2029.

Agyekum er født i Danmark af ghanesiske forældre og har tilbragt flere år i Brøndbys ungdomsafdeling. Trods store dele af sin fodboldopdragelse i Vestegnsklubben blev det aldrig til en optræden i Superligaen.

Nu venter et nyt kapitel hos en af Bosniens største klubber, hvor han efter planen går direkte ind omkring førsteholdet.

“FK Sarajevo bekræfter tilgangen af Jonathan Agyekum, som har underskrevet en kontrakt med den bordeauxfarvede klub frem til 30. juni 2029. Den 20-årige danske spiller kommer til Sarajevo fra danske Brøndby IF, en af de mest kendte klubber i skandinavisk fodbold. Jonathan, velkommen til den bordeauxrøde familie,” skriver klubben i forbindelse med præsentationen.

FK Sarajevo er blandt de mest traditionsrige klubber i Bosnien-Hercegovina og har flere mesterskaber på cv’et. For Agyekum bliver det dermed første gang, han skal prøve kræfter med seniorfodbold uden for Danmark.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder