Den kun 19-årige ivorianske forsvarsspiller, Ousmane Dimomande, har vækket interesse adskillige gange hos flere klubber, der gentagende gange har fået en afvisning tilbage i hovedet af den midtjyske fodboldklub. Men seneste nyt går dog på, at der i dag skulle være sket et gennembrud i forhandlingerne om den talentfulde forsvarsspiller.
60 millioner kroner skulle der være tale om – et beløb, som efter sigende skulle være for stort at takke nej til for den udfordrede Superligaklub, der i øjeblikket befinder sig på en skuffende syvendeplads i tabellen.
Ousmane Diomande har stadig ikke spillet en kamp for midtjyderne, da han i øjeblikket er lejet ud til C.D. Mafra, der spiller i den næstbedste portugisiske række. Det 19-årige forsvarstalent kom til Midtjylland for et år siden, og planen havde ellers været, at han skulle få sin debut på førsteholdet til sommer – men da Sporting Clube de Portugal nu har fundet den helt store pengepung frem for spillere, så er det ikke sikkert, at han nogensinde får sin debut hos FCM.




























