LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Farvel og tak: Manchester City vil sælge 875 millioner kroner-mand

Ifølge mediet Football Insider vil Manchester City sælge klubbens offensivspiller Jack Grealish for at gøre plads til at kunne hente en ny kantspiller til sommer.

Den engelske offensivspiller Jack Grealish skiftede tilbage i sommeren 2021 til Manchester City fra Aston Villa for et beløb, der lød på 875 millioner kroner.

Den 29-årige englænder har sidenhen haft svært ved at leve op til sit enorme prisskilt, og har blot leveret 14 scoringer og 20 oplæg i 135 kampe for Manchester City.

I denne sæson har Jack Grealish været ind og ud af Manchester Citys startopstilling, og har blot startet inde i otte ud af klubbens 16 kampe i alle turneringer. 

Meldingerne lyder på, at Manchester City er på udkig efter en ny kantspiller, og det kan derfor vise sig, at Jack Grealish snart er fortid i den engelske storklub.

Ifølge Football Insider skulle Manchester City være parat til at sælge Jack Grealish for at kunne gøre plads til at hente en ny kantspiller i det kommende sommer-transfervindue.

Mediet skriver yderligere, at englænderens høje løn blandt andet også skulle være årsag til, at Manchester City er interesseret i at skille sig af med Grealish. 

Den 29-årige offensivspiller har den tredjehøjeste løn i Manchester City, og tjener omkring 140 millioner kroner om året.

Jack Grealish har kontrakt med de forsvarende engelske mestre frem til sommeren 2027.  
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder