Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Fansene slagter Manchester United efter scoring af nyindkøb: Det er pinligt

Manchester United-fansene er langt fra tilfredse med, at den engelske storklub lod Scott McTominay forlade klubben denne sommer.

27-årige Scott McTominay forlod denne sommer Manchester United, da den skotske midtbanespiller skrev kontrakt med italienske Napoli.

Scott McTominay var ikke en del af United-cheftræner Erik ten Hags planer i denne sæson, og fik derfor også begrænset spilletid i starten af sæsonen.

Derfor var den skotske midtbanespiller interesseret i at forlade klubben, for at få mere spilletid, og det har Scott McTominay foreløbigt fået i Napoli. 

I Napoli har den 27-årige midtbanespiller indtil videre været involveret i fem kampe, og har fået fuld spilletid i de seneste tre Serie A-kampe. Dermed ligner det, at McTominay har bidt sig fast i startopstillingen.

Scott McTominay har også allerede leveret flotte præstationer i Napoli-trøjen, og står blandt andet noteret for to scoringer og et enkelt oplæg.

Skottens gode præstationer for Napoli har nu fået Manchester United-fansene til tasterne på de sociale medier. De er nemlig langt fra tilfredse med, at klubben solgte McTominay:

- Manchester United solgte den eneste clutch-spiller, de havde i deres trup. Nemlig Scott McTominay.

 

- Det sjove er, at hvis McTominay var en spiller, som aldrig havde spillet i United, så ville vi være interesseret i ham baseret på, hvordan han er startet i Napoli. Miljøet er så vigtigt for, hvordan spillerne præsterer. Uniteds miljø er så giftigt, selv de bedste spillere ville smuldre der.

 

- Jeg begynder at tro, at McTominay var det mindste af Manchester Uniteds problemer….

 

- Efter at have set McTominay og Sancho vise sig frem for deres respektive klubber, er jeg overbevist om at Manchester United, som helhed, er problemet. Ikke spillerne.

 

- Scott McTominay har vist sig at være en bedre spiller end de fleste af Manchester Uniteds nuværende spillere.

 

- Ronaldo var problemet, men han bomber nu i den saudiarabiske liga. Fred forlod klubben, og har scoret hattrick for Fenerbahce. Jadon Sancho forlod klubben, og har lavet tre oplæg for Chelsea. Scott McTominay forlod klubben, og har scoret to mål for Napoli. Og United-fansene stoler stadig på processen… Det er pinligt.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER