LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Mathias Sørensen

Stort engelsk medie: Newcastle vil tilbyde Alexander Isak langtidskontrakt

Newcastle vil tilbyde Alexander Isak en ny langtidskontrakt ved slutningen af den igangværende sæson, skriver The Telegraph Sport.

Oplysningerne om en kontraktforlængelse kommer, efter den svenske topangriber scorede to mål i Newcastles 3-1 sejr over Southampton. 

Ifølge flere kilder skulle Alexander Isak gentagne gange have udtrykt over for sine holdkammerater, at han er glad for at være i Newcastle og ikke har planer om at forlade klubben. 

Der har da også tidligere på sæsonen været snak om at forlænge med Alexander Isak, der stadig har tre et halvt år tilbage af sin nuværende kontrakt med Newcastle, men samtalerne om en mulig forlængelse blev sat på pause. Pausen slutter angiveligt til sommer, eftersom The Telegraph Sport erfarer, at forhandlinger om en ny kontrakt er planlagt til at begynde i slutningen af sæsonen. Den nye kontrakt vil gøre Alexander Isak til den bedst betalte spiller i klubben.  

Alexander Isak, der ankom fra Real Sociedad for en klubrekord på £63 millioner tilbage i 2022, er nu oppe på 19 mål i 25 optrædener denne sæson. De gode præstationer har også medført øget interesse fra andre klubber, herunder Arsenal, hvilket fik Newcastle til at sætte et prisskilt på mere end £150 millioner på ham. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder