Juventus jagter fortsat den første sejr i denne sæson efter dagens opgør mod Sampdoria. I sidste uge tabte de 0-1 til Bari, men de samme elleve spillere, der stod til start i den kamp, gjorde det også i dag, hvilket ikke gav den bedste åbning. Efter en god halv time kunne Sampdorias angriber Nicola Pozzi nemlig gøre det til 0-1. Pozzi greb chancen i dag, da Giampaolo Pazzini, der normalt er fast mand ved siden Cassano, var skadet.
Juve fik dog vendt skuden rundt og kom på 2-1 sejrskurs ved henholdsvis Claudio Marchisio i de døende minutter af første halvleg og Simone Pepe i en top-underholdende 2. halvleg. Føromtalte Cassano fik udlignet for gæsterne og Fabio Quagliarella fik igen bragt værterne i front – begge mål inden for tre minutter. Med 17 minutter tilbage at spille i, dukkede Pozzi igen op for gæsterne og bankede den udlignende scoring ind. En spændende situation i Sampdoria, hvor det pt. ser ud til, at klubben er i besiddelse af tre klasse angribere. Om Pozzi så kan holde formen, bliver det store spørgsmål.
På trods af at Sampdoria er en modstander, der altid giver problemer, var det en kamp, Del Neris tropper skulle have vundet. På den positive front, set med Juventus-briller, kan dog nævnes at tre nyindkøb spillede en god kamp. Miloš Krasić havde flere gode aktioner på kanten, og Simone Pepe og Fabio Quagliarella fik begge scoret.
Juventus – Sampdoria 3-3 (1-1)
0-1: Nicola Pozzi (36)
1-1: Claudo Marchisio (43)
2-1: Simone Pepe (50)
2-2: Antonio Cassano (64)
3-2: Fabio Quagliarella (67)
3-3: Nicola Pozzi (73)
Dommer: P. Mazzoleni






























