Så er det ikke nogen ‘hemmelighed’ længere.
Kylian Mbappé forlader PSG efter denne sæson. Det siger spilleren selv i en følelsesladet video lagt ud på X.
Ikke fordi der er noget overraskende i det overhovedet. Men nu er det da endelig officielt.
Mbappé nævner ikke noget om sin næste klub. Real Madrid er dog et ualmindeligt godt bud.
Man må tage ét skridt ad gangen.
Kylian Mbappé fik dermed aldrig forløst det store potentiale i PSG 100%. Champions League-trofæet mangler stadig i pokalskabet.
Selvom Real Madrid ikke skal betale nogen transfersum for Mbappé, så kommer han til at koste enorme summer alligevel.
Det bliver en vild kontrakt, han får sig i den spanske kongeklub.






























