Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Kasper Clausen

Eftertragtet angriber kan sikre Liverpool millioner

Bournemouths engelske angriber rygtes på blokken hos flere klubber, og et skifte kan sende millioner i retning af Liverpool.

26-årige Dominic Solanke fandt aldrig melodien, da han befandt sig i den engelske traditionsklub Liverpool på trods af de store forventninger, der var til ham, da han forlod Chelsea. 

Derfor blev han i 2019 sendt afsted til Bournemouth, hvor han siden har udviklet sig til en stor profil. I den forgangne sæson scorede englænderen 19 gange for klubben fra den engelske sydkyst. Den form har skabt interesse for angriberen. 

Ifølge rygterne er både Chelsea og Tottenham interesseret i at anskaffe sig angriberen, som har en frikøbsklausul på hele 565 millioner kroner. Ifølge Mirror ville et salg af englænderen sende millioner afsted mod hans tidligere klub Liverpool. 

Ifølge mediet har Liverpool en videresalgsklausul i aftalen med Bournemouth, der sikrer dem 20 procent af et salg af den 26-årige angriber. Et salg kan derfor vise sig særdeles indbringende for Merseyside-klubben.

Dominic Solanke var inde i billedet i forbindelse med udtagelsen af truppen til sommerens EM, men blev valgt fra i sidste ende, og står derfor stadig kun noteret for en landskamp for England. Den kamp fandt sted tilbage i 2017. 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER