Drømmen slukket: FCK henter ikke Christian Eriksen
Spekulationerne har svirret: Kunne Christian Eriksen, der står uden klub, ende i FC København forud for Champions League-ligaspillet?
Svaret er enkelt – og leveret med et smil fra sportsdirektør Sune Smith-Nielsen. Da Copenhagen Sundays spurgte ind til muligheden, kom det prompte på spørgsmålet, om han henter Christian Eriksen:
"Nej, det gør jeg ikke. Der er lukket og slukket."
Og så var den snak ligesom parkeret.
Det er ikke første gang, Eriksen kobles til FCK, men ligesom Leeds tidligere i dag afviste tanken, har de danske mestre nu også trukket stikket til rygterne.
Så selv om Eriksen på papiret kunne være et drømmematch med Parkens europæiske aftener i vente, bliver det altså ikke med løverne på brystet, at den danske landsholdsprofil skal jagte sin næste klub.