LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Premier League-klub afviser Christian Eriksen

Leeds United-fans havde håbet på, at klubbens skuffende transfervindue kunne blive reddet af en profil på fri transfer. Christian Eriksen og Josh Brownhill har begge stået uden klub siden deadline day, men ifølge Leeds’ administrerende direktør Robbie Evans er der ikke udsigt til nye navne.

Evans blev i en Q&A med Yorkshire Evening Post spurgt, om Leeds ville kigge mod transferfrie spillere efter det skuffende vindue. Svaret var klart: “Jeg tror ikke lige nu, at der er et behov så stort, at det er værd at gå på markedet for frie agenter. Dels fordi jeg tvivler på, at den rigtige spiller er der,” sagde han.

Leeds var tæt på at hente Harry Wilson på sidste dag af vinduet, men handlen faldt til jorden, og tidligere i vinduet glippede både Facundo Buonanotte og Emi Buendia. Derfor satte fans håb til, at klubben kunne reagere med en stor signing uden kontrakt.

Men Evans understregede, at klubben hellere vil planlægge langsigtet: “Vores mål er at undgå januar, hvis det er muligt. Derfor hentede vi vores nøglespillere tidligt i vinduet. Vi ser ikke transferfrie spillere som en prioritet.”

Leeds brugte samlet 108,9 millioner pund denne sommer, men kun 18 millioner på forstærkninger til angrebet. Ifølge Evans er klubben makset ud i forhold til de økonomiske regler (PSR) og kunne derfor ikke tillade sig at gamble yderligere.

Dermed må fansene indstille sig på, at hverken Christian Eriksen eller Josh Brownhill dukker op i hvidt i denne omgang.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder