Efter Arsenals 0-6 lussing til Braga i første runde af Champions League var det forventet, at Arsenal onsdag aften ville køre Partizan over i Beograd, men sådan gik det ikke.
Arséne Wengers tropper kom ellers planmæssigt foran, da 18-årige Jack Wilshere samarbejdede godt med Andrei Arshavin og russeren scorede efter flere gode driblinger. Flotte aktioner af Arshavin, men efter en lille times spil blev han skurk, da han misbrugte et straffespark.
Straffesparket kom efter Marouane Chamakh faldt meget let i feltet og samtidigt fik Partizan udvist Marko Jovanovic, så det var en hård skæbne for østeuropæerne, der tidligere i kampen havde scoret på et straffespark efter Denilson havde brugt hånden i feltet.
Arsenals overtal gav det forventede overtag og Chamakh sendte bl.a. et hovedstød på overliggeren og angriberen, der tidligere i kampen var faldet meget let, scorede på returbolden.
Mod slutningen fik Beograd kampens tredje straffespark, men Cleo misbrugte denne gang, så Arsenal vandt 3-1, men hvordan var det gået – hvis ikke Partizan havde fået udvist Jovanovic og et noget tyndt straffespark imod sig?
Partizan Beograd – Arsenal: 1-3(1-1)
1-0: Andrei Arshavin (15)
1-1: Cléo (31, str.)
1-1: Andrei Arshavin (misbrugt str. 57)
1-2: Marouane Chamakh (72)
1-3: Sebastien Squillaci (82)
1-3: Cléo (misbrugt str. 86)
Udvisning: Marko Jovanovic – Partizan (56)
Dommer: Wolfgang Stark.






























