Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Så er det farvel: Salg af Højbjerg skal sikre køb af PL-stjerne

Pierre-Emile Højbjerg skifter med al sandsynlighed til sommer, og et salg af den danske midtbanespiller skal sikre, at Spurs kan hente Nottingham-stjerne.

Pierre-Emile Højbjergs fremtid ligger ikke i Tottenham. 

Den 28-årige midtbanespiller har ikke fået meget spilletid i denne sæson, og der har gennem sæsonen været flere rygter om, at Juventus og Atlético Madrid jagter den danske midtbanespiller. 

TEAMTalk skriver, at danskeren skal sælges til sommer, ligesom den 21-årige spanier Bryan Gil. 

Danskeren har ifølge Transfermarkt en markedsværdi på 150 millioner kroner, mens Gil ifølge det tyske site har en pris på 120 millioner kroner. 

Sælges de to Tottenham-spillere, har London-klubben udset Nottingham-profilen Morgan Gibbs-White som manden, der skal hentes og forstærke Spurs. 

Gibbs-White er kendt for at være en driblestærk individualist, der har målnæse og kan finde sine holdkammerater med lukkede øjne. 

Tirsdag aften spillede den 24-årige englænder en brandkamp for Nottingham mod Fulham, hvor offensivspilleren viste sin målnæse frem og viste prøver på sine dribleevner og beviste, at han har et godt overblik, da han lavede en assist og scorede for Champions League-vinderne fra 70'erne og 80'erne. 

Gibbs-White står noteret for 10 mål og 15 assists i 73 kampe for Forest.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER