Juventus er ikke kommet godt fra start denne sæson. Bedst som man tor, at de er ved at finde melodien, går de ud og viser, at der stadig mangler en del, før klubben er tilbage i storform. For to uger siden udraderede Torino-klubben Udinese 4-0 på udebane for efterfølgende at tabe 1-3 til Palermo i eget hus. En svingende form der skal ændres på, hvilket Del Piero er klar over kommer til at tage tid. Til Skysports.com fortæller den aldrende italiener samtidig om sit syn på kampen mod Manchester City i morgen:
– Manchester City er i fantastisk form, og det bliver meget hårdt for os, hvilket det altid er, når du spiller i England. De har investeret kraftigt, og en af grundende til at de kan blive succesfulde er, at de har en trup med mange gode spillere. Vi har selv en god base at bygge videre på og er ved starten af en rejse. Forhåbentlig vil vores resultater blive forbedret, som tiden går.
Ligesom med City, har Juventus været ude og købe mange spillere hen over sommeren, men begge mandskaber har denne sæson spillet under niveau, set i forhold til hvilket spillermateriale der er til rådighed. Hvis sol måne og stjerne står rigtigt i morgen aften, kan det dog være, vi får et opgør mellem to hold, der viser deres sande potentiale.






























