LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Mads Johnsen

Dansker i muligt La Liga comeback: Atletico Madrid er interesseret

Efter en blot en halvsæson i Brasilien er Martin Braithwaite igen et varmt emne i Spanien, hvor Atletico Madrid blandt andre bejler til den danske angriber.

Martin Braithwaite, der i sommers skiftede til brasilianske Gremio skulle ifølge den italienske journalist Gianluca Di Marzio være på blokken hos flere La Liga-klubber, heriblandt ligaens nummer to, Atletico Madrid. 

Diego Simeones mandskab skulle dog ikke være de eneste, som er interesserede i danskeren, og hele den spanske liga skulle eftersigende holde et vågent øje med angriberen. 

Braithwaite har kontrakt indtil midten af 2026 og Di Marzio forventer ikke, at den spanske hovedstadsklub forsøger at indgå en handel i det nuværende transfervindue. Dog kunne et retur til Europa i løbet af 2025 meget vel være under opsejling, hvilket måske kunne bane vejen tilbage på landsholdet, hvor den nye landstræner indtil videre ikke har kigget Braithwaites vej.

Den danske landsholdsspiller har tilbragt en stor del af sin karriere i det spanske, hvor han efter et chokskifte i 2020 skulle spille sammen med Messi og co. i FC Barcelona. Det seneste ophold i Spanien var også i Barcelona, men her optrådte Braithwaite i stedet for Espanyol,  hvor han 23/24 sæsonen scorede hele 22 mål i den anden bedste liga. 

Efter 6 sæsoner i det Spanien, skiftede danskeren som nævnt til den brasilianske storklub Gremio, hvor det i 18 ligakampe er blevet til 8 mål og 2 assist. 

Braithwaites karriere i Spanien

SæsonKlubKampeMålAssist
23/24Espanyol43223
22/23Espanyol31102
21/22Barcelona421
20/21Barcelona2922
19/20Barcelona1110
19/20Leganes2461
18/19Leganes1945

 

 

 


 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder