Dansk præstation gav håb! - Sådan behandles dansker efter hård start
I sommers tog den 21-årige højre back, Elias Jelert, fra FC København til den tyrkiske mastodont, Galatasaray. Den spæde tilværelse i Tyrkiet har budt på en hård tilpasning, hvor Jelert er blevet meget kritiseret.
Galatasaray valgte at betale 9 millioner euro for Elias Jelert, der blot har spillet 384 minutter fordelt på 12 kampe i den gul-røde trøje. Men - som mediet Haber Turk, skriver - så er ‘ærmerne smøget op’ for den unge back, der havde et godt indhop senest i Beşiktaş-kampen. Netop dét “gav håb” om fremtiden for den unge back.
Mediet, Haber Turk, skriver, at danskeren ‘havde svært ved at tilpasse sig Tyrkiet’ og at han nu har fået selskab af kæresten, der er flyttet til Tyrkiet. Mediet skriver også, at træner, Okan Buruk, “ikke tvivler på Jelerts karakter og professionalisme”. Den succesrige træner “vil vinde på den unge fodboldspiller, han investerede i for fremtiden”.