Cristiano Ronaldo storroser Real Madrid-stjerne: Jeg er stor fan af ham
Den 21-årige engelske midtbanestjerne, Jude Bellingham, skiftede tilbage i sommeren 2023 til Real Madrid fra sin tyske klub Borussia Dortmund.
I sin første tid som Real Madrid-spiller imponerede Bellingham alt og alle med mange scoringer og et utroligt højt niveau.
Mod slutningen af sæsonen faldt englænderens niveau dog en smule, men det endte alligevel med at blive en god sæson for Jude Bellingham, der sammen med den spanske storklub vandt Champions League-trofæet.
I denne sæson har den 21-årige midtbanestjerne endnu en gang fået en god start på sæsonen, og er fortsat en af Real Madrids største profiler.
Og netop Jude Bellinghams gode start på sin Real Madrid-karriere har fået en af klubbens største spillere i historien til at sammenligne englænderen med den legendariske franske midtbanestjerne, Zinédine Zidane, der har en fortid i Real Madrid.
Cristiano Ronaldo er nemlig meget imponeret over Jude Bellingham, og tror, han kan blive en stor profil for Real Madrid i mange år endnu. Det fortæller han i et interview med La Sexta:
- Jeg kan virkelig godt lide Jude Bellingham. Han minder mig om Zinédine Zidane.
- Bellingham er fortsat meget ung, og han har hele sin fremtid foran sig. Han vil give meget til Real Madrid i fremtiden, siger Cristiano Ronaldo til La Sexta.
Jude Bellingham har foreløbigt været involveret i 73 kampe for Real Madrid, og her står englænderen noteret for 33 scoringer og 23 oplæg.