Live – Mest populære fodboldnyheder

Magnus Nyby

Courtois bakker op om Mourinhos hårde linje – sender klar besked

Thibaut Courtois bakker op om José Mourinhos krav og mener, at portugiserens fokus på disciplin og holdet er den rigtige vej for Real Madrid.

José Mourinho har allerede sat sit tydelige præg på Real Madrid, og klubbens spillere begynder nu også at sætte ord på de nye krav. Thibaut Courtois er blandt dem, der bakker op om portugiserens tilgang.

Målmanden har i et interview med Real Madrid TV gjort status på preseason, hvor Real Madrid forbereder sig på den nye sæson. Og Courtois er tydelig omkring, hvad Mourinho kræver af spillerne.

Ifølge den belgiske målmand lægger Mourinho stor vægt på disciplin og holdet før individet. Det er samtidig nogle af de egenskaber, Courtois mener er nødvendige, hvis Real Madrid skal tilbage til toppen.

“Mourinho er en træner, der kræver meget, disciplin og prioriterer gruppen over individualiteter. For mig er det vigtige aspekter for at vinde.”

Courtois kender samtidig Mourinho fra deres fælles tid i Chelsea, hvor de to var med til at vinde Premier League. Derfor har målmanden allerede erfaring med portugiserens måde at arbejde på.

Og minderne er gode.

“Han er en fantastisk træner, og som person er han meget imødekommende. Han siger tingene, som de er, og det kan jeg godt lide. Jeg tror, det er den retning, vi skal tage.”

Courtois ser derfor positivt på at skulle arbejde sammen med Mourinho igen og håber, at samarbejdet kan føre til flere store resultater i Madrid.

“Vi var sammen i Chelsea, og vi vandt Premier League sammen. Jeg har gode minder om ham, og jeg er glad for at være under hans ledelse igen. Vi håber at arbejde godt sammen og få nogle fantastiske år her.”

Udmeldingen kommer kort før Real Madrids sæsonpremiere mod Espanyol, hvor Courtois og resten af holdet for alvor skal vise, om Mourinhos nye idéer allerede har sat sig på holdet.

Jude Bellingham glæder sig også til at arbejde sammen med Jose Mourinho. Læs mere her.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder