Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Kasper Clausen

City-legende skyld i skifte til United

Manchester Uniteds nye angriber mener, at det var en Manchester City-legende, der er skyld i, at han sikrede sig skiftet.

Den 23-årige hollandske angriber Joshua Zirkzee spillede en fremragende sæson for den italienske Serie A-klub Bologna i den forgangne sæson. 

Storspillet i Italien har siden sikret det tidligere Bayern München-talent et stort skifte til Manchester United, hvor han nu skal være holdkammerat med danskerne Rasmus Højlund og Christian Eriksen. 

Tiden i Bayern var ikke nem for den unge angriber, da han tilbragte flere perioder på lån i andre klubber, hvor han bl.a. spillede et år i den belgiske storklub Anderlecht. 

Her spillede Zirkzee under Manchester City-legende Vincent Kompany, og hollænderen mener, at det er Kompanys fortjeneste, at han fik sit skifte til United. 

- I Anderlecht under Kompany tog jeg nogle vigtige skridt fremad, og tingene blev bedre for mig. Jeg troede, at jeg var god nok til at blive Bayerns førsteangriber, men jeg var ikke klar. Jeg var ikke den spiller, jeg er nu, siger hollænderen ifølge Mirror. 

I Anderlecht stod Joshua Zirkzee noteret for 16 mål og ni oplæg i den ene sæson, som han spillede for den belgiske storklub. 
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER