LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Kasper Clausen

Brormand presser på, for han bliver

Nico Williams har længe været sat i forbindelse med FC Barcelona, men hans bror vil meget gerne have, at han bliver i Bilbao.

22-årige Nico Williams spillede en fremragende slutrunde for det spanske landshold, da han og resten af mandskabet tog titlen ved EM her til sommer. 

Præstationerne kommer efter en fremragende sæson hos Athletic Bilbao, og det har kastet en masse interesse i retning af den unge kantspiller. 

Især FC Barcelona har været nævnt som interesseret i at sikre sig underskriften fra den eftertragtede landsholdsspiller. Der er dog også pres på Nico Williams for at blive i Athletic, det melder det spanske medie Mundo Deportivo. 

Ifølge mediet presser hans holdkammerat og bror, Inaki Williams, på for, at han vælger at blive i klubben i den kommende sæson, da Inaki meget gerne vil spille Europa League med hans bror. 

Nico Williams, Inaki Williams og resten af Athletic Bilbao-mandskabet skal nemlig spille europæisk fodbold i den kommende sæson, da holdet fra Baskerlandet vandt den spanske pokalturnering, Copa del Rey, i den forgangne sæson. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder