Live – Mest populære fodboldnyheder

Patrick Andersen

Brøndby-profil kom med vildt modsvar

Luis Binks scorede og leverede en assist i Brøndbys 3-1-sejr over Silkeborg og mener selv, at han fik svaret mange af sine kritikere.

Indkast.dk på Brøndby Stadion

Luis Binks har været genstand for en del opmærksomhed og kritik i de seneste uger, men mandag aften fik Brøndby-anføreren selv mulighed for at svare igen på banen.

Binks scorede til 3-1 i sejren over Silkeborg og kunne samtidig notere sig for en assist. Efter kampen lagde han ikke skjul på, at præstationen betød noget efter den seneste tids omtale.

“Når man er i en stor klub, vil der altid være overskrifter om klubben. Sidste år handlede det mest om negative ting omkring holdet, og i år har det handlet om mig. Men jeg er egentlig ligeglad,” siger Luis Binks.

Han fortsætter:

“Jeg vil hellere have, at folk taler om mig, end at de ikke gør. Jeg vil spille for store klubber, jeg vil spille i klubber med meget pres, og det følger med. Jeg synes, jeg svarede mange mennesker i dag.”

Binks har også oplevet reaktioner fra fans, men understreger samtidig, at han har fået massiv opbakning både fra tribunerne og internt i Brøndby.

“Fansene har været fantastiske over for mig. Mange har sendt positive beskeder, og i dag synes jeg, de viste deres støtte. Mine holdkammerater og træneren har også bakket mig op hele ugen, og det er det, der betyder mest,” siger han.

På banen blev kampen mod Silkeborg langt fra problemfri. Brøndby kom bagud 1-0 og leverede ifølge Binks en langsom og uskarp første halvleg.

“Det var bare en meget langsom start. Silkeborg er et godt hold, og de bevægede sig meget rundt. Det var svært altid at vide, hvem man skulle følge. Det var det, vi havde problemer med.”

Brøndby fik dog vendt kampen efter pausen, og det ser Binks som et tegn på, at holdet har udviklet sig.

“Det er et godt tegn. Sidste år havde vi svært ved at komme tilbage, når vi kom bagud. I dag vidste vi hele tiden, at vi var med i kampen, og vi vidste, hvordan vi kunne gøre ondt på dem.”

Samtidig advarer anførereren mod, at de langsomme starter fortsætter.

“Vi er startet langsomt i mange kampe, og det er noget, vi skal have rettet. Vi kan ikke blive ved med at gøre det hver gang, for så bliver vi straffet. Især mod de større og bedre hold.”

Med sejren står Brøndby nu med 13 point efter fem kampe og fire sejre i træk.

Brøndby-anfører: Nogle vil elske mig – andre vil hade mig
Luis Binks har tidligere gjort det klart, at hans temperament og direkte facon ikke kommer til at passe alle. Han pegede samtidig på to ganske markante forsvarere som sine forbilleder.

Bag kulisserne i Brøndby: Derfor gemte de ham væk
Binks har før været centrum for drama efter en Brøndby-kamp. Dengang valgte klubben ligefrem at holde ham væk fra den skrevne presse – og årsagen var opsigtsvækkende.

Mysteriet Maxsø: Venter han på sin mulighed i Brøndby?
Kritikken af Brøndbys centrale forsvar har allerede sat gang i spekulationerne om en gammel kending. Et muligt comeback kan få direkte betydning for konkurrencen omkring Binks.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder