Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Ehmsen

Bekymrede Liverpool presser Alexander-Arnold: Skriv under på en kontraktforlængelse nu!

Ledelsen i Merseyside-klubben ønsker ikke at miste deres stjerne.

Liverpool presser i disse dage på for at få Trent Alexander-Arnold til at skrive under på en ny kontrakt, så han binder sig til klubben i længere tid end blot til næste sommer, som er der, hvor hans nuværende kontrakt udløber. 

Tidligere på morgenen skrev vi her på Indkast.dk om Real Madrids interesse for Trent Alexander-Arnold. 

Den interesse reagerer Liverpool nu på, da de frygter, at den 25-årige stjerne kan finde på at skifte væk fra barndomsklubben. 

Ifølge journalisten Francios Plateau, der følger Liverpool tæt, har klubbens nye manager, Arne Slot, og sportsdirektør, Richard Hughes, allerede holdt samtaler med Trent Alexander-Arnold, hvor de har understreget, hvor vigtig en spiller, englænderen er. 

Plateau skriver yderligere, at de har præsenteret Alexander-Arnold for idéen om, at han skal overtage anførerbindet og gå fra at være viceanfører til klubbens anfører fra sæsonen 2025/26, hvis han altså bliver i Liverpool. Om det så betyder, at klubbens nuværende anfører, Virgil van Dijk, forlader Anfield og Liverpool, må være op til fortolkning. 

Trent Alexander-Arnold har spillet i Liverpool, siden han begyndte at spille fodbold. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER