Silkeborg IF vandt i går holdets blot tredje sejr i indeværende sæson, men det imod et af de mest velorganiserede mandskaber i hele Superligaen. SønderjyskE var foran med 1-0, men midtjyderne fik alligevel hevet en fortjent 3-1-sejr hjem på en god blanding af slid og spil.
– Vi fandt en rigtig fin balance mellem slid og spil. I første halvleg sled og slæbte vi mod et ekstremt velorganiseret SønderjyskE-hold, der fortjent kom foran efter et indledende tryk. Derefter fik vi bedre fat og kom egentlig frem til en god portion afslutninger, fortæller Bech til klubbens hjemmeside.
– I anden halvleg supplerede vi arbejdsindsatsen med fornemt spil, hvor førsteberøringerne var gode. Derfor kunne vi flytte bolden meget hurtigt rundt, og vores antal chancer i anden halvleg er helt usædvanligt at se mod SønderjyskE, og jeg er overrasket over, at vi kunne så spille så flot rundt om dem, slutter cheftræneren.
Silkeborg startede sæsonen pointmæssigt skidt, men er kommet bedre med på det seneste, og holdet er således stadig deltager i pokalturneringen. Næste gang silkeborgenserne får muligheden for endnu en sejr er den 17. oktober, hvor de rød/hvide gæster sæsonens overraskelse fra Lyngby.






























