Mark Van Bommel spillede blev i sidste uges EM-kvalifikationskamp mod Moldova skadet. Alligevel valgte Holland at bruge den småskadede Van Bommel i gårsdagens 4-1 sejr hjemme mod Sverige.
Münchens anfører misser derfor nu kampen mod Hannover 96, samt næste uges Champions League-kamp mod rumænske Cluj.
– Desværre var det vi frygtede før kampen mod Holland nu sket, siger Bayerns klubdirektør Karl-Heinz Rummenigge ifølge Reuters.
Klubben havde bedt om at få Van Bommel retur til München før kampen mod Sverige, men det afviste det hollandske fodboldforbund.
– Det havde været forsvarligt, hvis Mark Van Bommel havde fået lov til at returnere for at få foretaget et lægetjek, udtaler direktøren.
Rummenigge meddeler, at klubben vil informere UEFA om hændelsen.






























