Live – Mest populære fodboldnyheder

Patrick Andersen

Bayern München på plads til FCM-brag: Kan holde øje med stjerne

Bayern München er blandt de mange klubber, der har sendt scouts til FC Midtjyllands Europa League-kamp mod Beşiktaş, hvor Franculino meget vel kan være et af de store trækplastre.

MCH Arena danner torsdag aften ikke kun rammen om FC Midtjyllands vigtige Europa League-kvalifikationskamp mod Beşiktaş. Tribunerne er også fyldt med scouts fra en lang række klubber.

Indkast.dk er til stede i Herning, hvor blandt andre Bayern München har sendt repræsentanter til opgøret.

Den tyske storklub får selskab af scouts fra FC Kaiserslautern, Hertha BSC, Marseille og Ipswich Town, mens også danske AGF, Vejle Boldklub og AC Horsens er repræsenteret.

Det er ikke oplyst, hvilke spillere de enkelte klubber følger, men meget peger på, at Bayern München har et særligt øje på Franculino.

Den 22-årige angriber har længe været blandt FC Midtjyllands mest eftertragtede profiler og har tidligere været sat i forbindelse med interesse fra flere europæiske klubber.

Kampen mod Beşiktaş giver derfor en oplagt mulighed for at se den guineanske landsholdsspiller an på tæt hold i en kamp på højt europæisk niveau.

Der kan dog også være andre spillere fra både FC Midtjylland og Beşiktaş, som er på de fremmødte klubbers radar.

Europa League-kvalifikationen tiltrækker traditionelt mange scouts, og torsdagens opgør i Herning er ingen undtagelse.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder