Med blot tre sejre i de første otte kampe var det yderst vigtigt for Bayern München at hente en sejr i aftenens kamp mod Hamburger SV, hvis sydtyskerne fortsat vil kunne skimte topholdene.
Sådan skulle det dog ikke gå på Imtech Arena i Hamborg. I en kamp med højt tempo og flere gode forsøg lykkedes det aldrig for nogle af holdene at komme på tavlen, og kampen sluttede derfor 0-0.
For gæsterne var Thomas Müller, Mario Gomez og Toni Kroos tættest på, men ind ville bolden ikke. Derimod var HSV’s Pitroipa ved at gøre ondt være for de ellers så sejrsvante Bayern München, da han ti minutter før tid skød på stolpen, men heller ikke hjemmeholdet havde heldet med sig i aften.
Dermed sluttede kampen i en fortjent og underholdende pointdeling, der klart kommer Hamburger SV til størst gavn. De rykker for en stund op på en delt tredjeplads og holder samtidig en afstand på tre point ned til Bayern.
Louis van Gaals tropper er derimod ved at spille sig selv længere og længere ned i tabellen. Det ligner snart en alvorlig krise i München, da de efter i morgen kan risikere at være hele 12 point efter førerholdene Mainz og Dortmund.





























