Arsenal-legende vil skifte Ødegaard ud som anfører
Norske Martin Ødegaard er anfører for Arsenal, men en af klubbens legender peger på en anden, der bør være det.
Den norske landsholdsspiller Martin Ødegaard er anfører for Arsenal, men hvis det står til en af klubbens tidligere spillere, så er der en anden mand, der skal have anførerbindet.
Den tidligere franske verdensmester Emmanuel Petit, der havde stor succes hos Arsenal i hans aktive karriere, peger nemlig på en anden af holdets spillere, som han mener, skal være klubbens anfører.
Det gør han overfor Compare.bet, hvor han ikke lægger skjul på, at han hellere ser Declan Rice som anfører for holdet.
- For mig vil han være den bedste Arsenal-anfører. Han har en strålende karakter, og så er han en leder.
- Han har noget anderledes end resten af spillerne, og han har meget indflydelse i de store kampe, lyder det fra Petit.