Anerkendt journalist om Liverpool-transfer: - Pengene er ikke noget problem
Liverpool mangler bestemt ikke penge.
Det er konklusionen efter Liverpool-journalisten David Lynch medvirkede på Liverpool-kanalen Anfield Agenda.
Det har været meget stille i Liverpool indtil videre, og der er endnu ikke hentet nogle prominente navne til Anfield, selvom der både er snak om, at de mangler en nu midterforsvarer og defensiv midtbanespiller.
Ifølge David Lynch er det dog ikke økonomien, der er problemet i den engelske storklub. Til Anfield Agenda udtalte han følgende om Liverpools mulighed for at købe en defensiv midtbanespiller:
- Hvis de finder en verdensklasse defensiv midtbanespiller, der har den perfekte profil til klubben, er pengene ikke noget problem. De har helt sikkert pengene til at lave en stor transfer.
Liverpool har været kædet sammen med flere spillere til netop den position og senest er 19-årige Joao Neves fra Benfica kommet i den pulje.
Der har været massiv udskiftning på ledelsesgangen i Liverpool, og derfor er det et helt nyt team, der står for indkøb af spillere denne sommer.