Det er selvfølgelig ikke urimeligt at forvente, at et Superliga-hold kan spille tirsdag og igen fredag.
Men lige i AGF’s tilfælde virker planlægningen alligevel besynderlig.
Aarhusianerne kom tirsdag fra en udekamp mod Sabah i Champions League-kvalifikationen. Tre dage senere stod de så igen på banen i Superligaen, hvor det blev til et 1-2-nederlag mod Viborg.
Isoleret set er der ikke noget ulovligt eller uhørt i et sådant kampprogram.
Problemet er bare konteksten.
For Superligaen havde netop i den foregående runde valgt at lade de europæiske deltagere sidde over for at give dem så optimale betingelser som muligt før deres kampe i Europa. AGF-spiller Tobias Bech roste ligefrem beslutningen om at give holdet en spillefri weekend inden turen til Aserbajdsjan.
Det signal var klart: De danske klubbers muligheder for at kvalificere sig til de europæiske ligaspil skulle prioriteres.
Netop derfor virker det lidt selvmodsigende, at AGF efter en europæisk udekamp tirsdag blev sendt i aktion allerede fredag.
En ekstra fridag havde ikke løst alt, men den havde betydet noget.
Lørdag havde været en langt mere naturlig placering.
Rent tv-mæssigt burde det også have været muligt at finde en løsning. Der er to kampe på programmet søndag klokken 14, og den ene af dem kunne passende have været placeret fredag. Dermed kunne AGF have spillet lørdag og fået en ekstra, værdifuld restitutionsdag.
Det havde ikke krævet en revolution af spilleplanen.
I stedet endte AGF med et voldsomt sammenpresset program med en lang europæisk udebanetur klemt ind mellem kampene.
Og det satte også sit præg på holdopstillingen.
AGF havde hele otte nye spillere i startopstillingen mod Viborg sammenlignet med kampen mod Sabah. Kun tre spillere fik genvalg.
Det er naturligvis ikke muligt at slå fast, at alle ændringerne skyldtes det sammenpressede program. Blandt andet var Jens Jønsson og Colin Rösler ude med sygdom.
Men det vil være naivt at tro, at belastningen ikke også spillede en rolle.
Mon ikke én eller to af de spillere, der begyndte på bænken fredag, havde været tættere på en startplads, hvis kampen var blevet spillet lørdag?
Det er netop her, planlægningen bliver svær at forstå.
Hvis man først vælger at beskytte de danske europadeltagere i runden inden deres europæiske kampe, bør man også tænke helheden ind bagefter.
AGF skal selvfølgelig kunne håndtere et tæt program, hvis klubben vil spille med på flere fronter. Det følger med europæisk fodbold.
Og planlægningen bryder ikke nødvendigvis med nogen regler.
Men det gør den ikke mindre besynderlig.
Når Superligaen allerede har vist en vilje til at bøje programmet for at hjælpe de danske klubber i Europa, virker det tudetosset ikke at tage det sidste lille hensyn og give AGF én ekstra restitutionsdag.
Det havde været en lille ændring i kalenderen.
For AGF kunne forskellen have været væsentligt større.
