Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Morten Pedersen

Afsløring: FC Midtjylland vil bringe to startdebutanter mod FCK i morgen

Der kommer to nye folk i startopstillingen hos FC Midtjylland, når de møder FCK lørdag.

Der er lagt op til et ordentligt brag på MCH Arena i Herning lørdag aften, når FC Midtjylland spiller hjemme mod FCK i et topbrag i Superligaen.

Midtjyderne ligger nummer et i tabellen, hvor de stadig er det eneste hold, der endnu ikke har tabt i de første syv runder, og den stime skal de forsøge at holde kørende i kampen mod FCK.

Nu kan vi så fortælle, at FC Midtjylland kommer til at stille med to nye i startopstillingen til kampen mod FCK.

Ud fra dagens afsluttende træning i Ikast kunne man nemlig se, at både Kevin Mbabu og Jan Kuchta bliver en del af startopstillingen til kampen.

Begge spillere er blevet hentet til FC Midtjylland i sommerens transfervindue. Kuchta blev skiftet ind til sin debut i den seneste kamp mod Silkeborg, men det er første gang, han er i startopstillingen.

Mbabu har endnu ikke fået sin debut for midtjyderne, og træder alligevel ind i startopstillingen i morgen.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER